Bloggen: “Hey, hvem er du?”
Mig: “Det er mig, Rikkeprikke!”
Bloggen: “Hvad vil du her?”
Mig: “Øh, skrive lidt?”
Bloggen: “Det kan du glemme!”
Mig noget rystet efterhånden : “Hvorfor dog?”
Bloggen: “Tror du virkelig, jeg bare står til rådighed, som det passer dig? Her har man ikke set skyggen af dig i flere uger, og så kommer du bare og tror, du kan drible ind fra højre og tage over igen?
Mig: “Øh ja, det er da min blog?” nu er det faktisk ikke så sjovt længere det her
Bloggen: “Nå, men hvis du har tænkt, du skal have noget som helst at have sagt her på kanalen igen, så strammer du edderbroderme op fra nu! Jeg havde det på fornemmeren, så snart vi nærmede os december, så fik du kolde fødder, nøjagtig ligesom sidste år. Hvad skete der i december sidste år? Ikke en fis skete der. ”
Mig nu en tand mere ydmyg : “Jamen jeg har været i Finland. Glemte jeg at sige det? Men du har ret. Du har faktisk ret. Jeg tager den på mig. Jeg strammer op her i december, det lover jeg. Må jeg så godt være med igen? ”
Bloggen: Jeg ved faktisk ikke. Jeg havde overvejet, at få en aftale i hus med en anden. Må jeg tænke over det?”
Mig: “Ej, helt ærlig, kunne vi ikke lige…..” afbrudt af Bloggen
Bloggen: “Arh, det gaaaaaas. Selvfølgelig må du komme tilbage, er du da tosset, du er jo den sejeste. Velkommen tilbage, du skønneste smukkeste Rikkeprikke.”
Og nej, jeg tog på ingen måde selv over der til sidst, så det sagt.
